tirsdag den 1. august 2017

Vævede puder


Et af hovedfagene på Skals er vævning. Jeg har aldrig prøvet at væve før en udfordring som jeg glædede mig til. De andre kursister startede ud med tørklæder og plaider. De mere øvede gik i gang med store tæpper og viskestykker. Et par puder måtte være overkommelig tænkte jeg. Men sådan gik det ikke. Til trend valgte jeg en grå bomulds tråd fra Kjellerup Væveri. Den var tynd tynd - 12 tråde pr. cm, i alt 528 tråde. Islæt blev en grå hør samt grøn til striber.
Jeg ville gerne vise billeder fra opsætningen af væven, men min mobil er ikke samarbejdsvillige. Overførsel af billeder driller.
De tog ca. en uge at sætte væven op. Jeg var total radbrækket, de fine trendtråde sled huden af min tommeltot. Selve arbejdet med at væve var skønt. At føre skytten frem og tilbage samt skifte tramper var et dejligt arbejde. Da jeg nåede til vejs ende skulle stoffet vaskes og rulles inden sammen syning af puderne.



Her er så resultatet. To styk puder. Alt efter behag kan både for og bag side bruges/vendes frem. Forhåbentligt holder de i mange år. Normalt ikke de farver jeg vælger, men kombinationen af grå og grøn synes jeg er flot.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...