søndag den 11. december 2016

Ferie billeder fra Maderia









Billeder fra vores ferie på Madeira midt i november. Absolut et besøg værd, hvis man er til natur, blomster, sol og dag temperatur på 19 - 22.

Viskestykke af gammelt sengelinned


Da jeg var i gang med at klippe i det gamle sengelinned, blev det også til et viskestykke. Et lille Sashiko broderi. Jeg er meget begejstret for enkelheden i Sashiko broderiet.

Lidt nyt - gammelt og blåt - tabelrunner



For få år siden kom naboen med en stak sengelinned med flot broderi. Det skulle anvendes på en eller anden måde ...... På youtube fandt jeg løsningen en "last minute tabelrunner" syet på overlocker. Ideen blev føjet til favoritter. Forleden blev jeg og gemalen inviteret til middag hos naboen - frem med stof og sengelinnedet - her er resultatet. Det der tog længst tid var at bestemme hvilket stof der skulle spille op til broderiet og hvilken brede. En anderledes værtindegave, men den vagte glæde.

Juledekorationer 2016

😊😊



 
I år er jeg gået "all in" med blød ene. Dekorationerne er til kontoret, kransene er " simpel living" krans og lys på et fad. To dekorationer med fyrkogler, små glaskugler og sløjfer.
Billedet af adventskransen er ikke af bedste kvalitet - årstidens dårlige lys - får skylden. I år skulle Georg Jensen lyseholderen frem fra skabet - blød ene krans, lyseholdere fra en anden stage og Georg Jensen ornamenter - punktum.... " I love it". 

T-shirts




Igen - igen tøj til børnebørnene - Mikkel er ikke helt så begejstret for tøj som lillesøster " Bedste du giver os altid tøj, jeg kan meget bedre li' legetøj" var beskeden her forleden.
 Jeg har brugt det samme mønster til de 2 blå og camuflage T-shirt. For at gøre den pink camuflage T-shirt lidt feminin kom der eleatikblonde i halsenkanten.
Det lyserøde sæt i midten er syet efter et Onion mønster, jeg var ikke selv helt happy med raglan ærmet, der var let rynket- måske skulle der ikke være rynker - eller var der for få ! Men Julie og mor var tilfredse, det er jo i grunden det vigtigste.

onsdag den 26. oktober 2016

søndag den 2. oktober 2016

Sashiko serviet


Mette Danielsen (tirsdags holdets søde underviser på Skolen for kreativ fritid Viborg) havde gjort alt klar til at vi kunne komme i gang med Sashiko broderi. Et kompendium med klare og tydelige regler for Sashiko broderi. Nåle, stof, mønster og overførings papir - alt var klar. Det er enkelt og alligevel svært.

lørdag den 1. oktober 2016

Petit, regnark og gammel ramme


Petit, regneark og en gammel lille ramme ... hvad skal det blive til. Har fundet inspiration på Pinterest. Gik i gang med at lave et mønster i et regneark udfra inspirationen på Pinterest. Det tog lidt tid, men copy/paste funktionen er meget nyttig. Valgte farver der spiller op til motivet og den gamle ramme. Hvor rammen kommer ind vil jeg vise på et senere tidspunkt.

To farvet klude



På Facebook fandt jeg et mønster på to-farvet klude, enkelt mønster fem ret, fem vrang, to pinde med hver farve og hver pind startes der med ret masker. Meget enkelt, men jeg var alligevel udfordret, da jeg altid har strikket strømer med to ret, to vrang ..... den femte maske drillede ..... der komme ikke det sædvanlige flow over strikningen. Nå, men færdig blev kluden alligevel. Ahrr. tænkte jeg det må kunne lykkes - jeg gik i gang igen, denne gang valgte jeg fire ret, fire vrang  - så kom flowet i strikningen. Den fine tråd kurv har jeg købt hos Hønsethuset v/ Rikke Brorson.

Krasilnikoff med stjerne på



Et gråt viskestykke fra Krasilnikoff har fået nogle at stjerne fyldt ud med franske knuder.

Enkle blomsterdekorationer



Billeder af vores flotte Dahlia - enkelt arrangeret. De hvide dahlia er arrangeret i et arvestykke og med et kniplet bånd - kniplet af min mor.

søndag den 7. august 2016

Filtede hjemmesko

 


Det er med at være i god tid, her i sommerferien har jeg strikke hjemmesko. Opskriften er fra Hjertegarn " Tilbehør no. 4".  Dette er forsøg nr. 2, de første jeg strikkede blev efter en tur i vaskemaskinen alt for små/smalle. Jeg har slået flere masker op, men med samme længde. Det øgede maske antal betød, at der måtte spædes til med en anden farve, men synes faktisk at det kvikker op.

Elsa og Spiderman frugtposer


Børnebørnene manglede frugtposer til børnehaven og 0. klasse, så Bedste måtte på indkøb. Elsa og Spiderman stof er en sikker vinder. Med i posen kom der også katte og entreprenør maskiner samt McQeen. 4 stk. blev det til i første omgang. Julie har udpeget noget fint stof købt hos Pauline http://www.paulineshandwork.com samt noget med lyserøde/pink prikker.

Flagranke til drengeværelset


En flagranke i blå nuancer til et drengværelset. Her har jeg syet flagene sammen med tretrådet rullesøm, hvilket var meget tidsbesparende, skulle ikke vendes og spidserne ikke rettes til.

Posebukser - baby


To par posebukser kom der ud af nogle små rester. Syet først de grønne, men jeg synes at de lige var i det mindste. Mønsteret blev klippe op og ekstra vide blev tilføjet. Julie og jeg har i fællesskab pakket dem ind i hver sin pakke ved hjælp at "rigeligt tape". Håber at modtageren kan passe dem.

Blå bluse

 
 
En bluse til fruen. Tegnede et mønster ud fra en bluse fra skabet. Tilføjet ekstra længde.
Halsen/nakken har drillet  - langt ud over det rimelig - synes jeg. For at give bluse lidt stræk er mønstret lagt på skrå ( ligesom når der laves kantbånd). Ryggen er tilføjet knapper i forskelige farver, for at kvikke op på det blå. Stoffet er fra Stof og stil - let og luftig, købt i forventning om at der blev sommer og sol, men nu må den tages i brug med en cardigan over og et tørklæde i halsen.

søndag den 31. juli 2016

Pot Pads






Disse hot pads - også på dansk kaldet grydelapper er hurtige at lave hvis du står og mangler en værtindegave. Jeg fandt video på Youtube ved en tilfældighed. Her er linket : Hot pads
Hmm! grønt er godt for øjene.

Minions t-shirt



Sommervejret har absolut vist sig fra den sy venlige side og efter et besøg hos Stof Karsten har symaskinen og overlockeren  snurret. Barnebarnet Julie kan nu iføre sig en T-shirt med Minions på lilla baggrund og gule flatlock sømme. Til Mikkel havde jeg købt gråt jerseystof med sørøver Minions også han fik en t-shirt samt et par boxershorts her har jeg leget med dæksøm til oplægning. Både Julie og Mikkel godkendte bedstes frembringelser.

søndag den 17. juli 2016

Stjerne skørt


På denne nederdel har jeg leget med rulle-, flatlocker-, og alm overlocksøm samt rynkefod og metervis at stjernestof rester. Jeg håber at Julie bliver glad for den.

Isbjørne i blåt


Baby sengesæt med Isbjørn med unger broderet med kædesting i blåt og grønt. Motivet er fra Muriel Revenu's bog: Mamans et bébés animaux. Det blå seersucker  er fra Stof og Stil.

Karklude


Er nu også med på karklud trenden. På Facebook, Pinterest og hos venner så jeg karklude .. Jeg mindes barndommens strikkede håndklæder der var hårde og stive - tørre/suge kunde de heller ikke. En stikke glad veninde fortalte, at karkluden skulle i kold vand i et døgn, hvilket gjorde at suge/tørre evnen var i top. Så var min interesse vakt .... det skulle afprøves og ja, jeg er overbevist. Det er tillige hyggeligt at strikke en lille klude - overkommelig projekt.

søndag den 12. juni 2016

Stjernepuder


Stof fra Ikea 20 x 20 blev til disse to stjernepuder. 20 x 20 er ikke nok til en gulvpude, men på teenageværelse vil passe fint.

Cirkelpude


Endnu en pude med cirkel som motiv. Her er der broderet med kædesting.

Løg og notesblokke


Løget på dette Sødal forklæde blev trykt ved kursus start sidste år, men først ny færdig broderet. Det er rart at ha' lidt på lager.
De tre små bøger er til at gemme post-it/notes i. De blev til efter et besøgt hos Creativ papir, Vejrumbro. Jeg fik målene tegnet op på et stykke papir og mundtlig vejledning..... hjem og i gang.... inden Alzheimers light slog til.

søndag den 8. maj 2016

Sammentrækssyning


Endnu et arbejde, der var gemt lidt af vejen på grund af ombygning. Inspirations til disse glas-lys bånd fik jeg sidste år på en workshop, hvor gamle syltetøjs glas med hulmønstrede strikposer lyste op i lokalet. Dette måtte omsættes til broderi tænkte jeg. Efter jul fik jeg behov for at brodér sammetræk/hulsøm. Et eller andet lille overkommelig projekt tænkte jeg ..... ideen fra workshoppen dukke op igen. Og ja, her er så resultatet. Alle mulige hulsømme

Inspirationsdag Skals - Sammentrækssyning


På grund af ombygning rod har jeg helt glemt at vise, hvad jeg broderede på inspirationsdagen i Skals.
Jeg havde som første valg redesign ved Amy Lyngaa, men var for sent ved tastaturet, det blev i stedet for Sammentrækssyning ved Helga Jóna. Det var en mega inspirende workshop. At kombinere sammentrækssyning med frie sting. Yes, det duer. På billedet kan du se hvad jeg fik med hjem - to knapper, en prøve på kvadering med skyggesyning. Øverst i billedet (grå/rosa) langstrakte korssting flankeret af spiralknuder. Og oven i hatten fik vi flere sider med sammentræks-mønstre med sting forklaring.

lørdag den 7. maj 2016

Minions og prinsesse minion


En dag hvor børnebørnene var på besøg spurgte jeg om de kendte Minions - "ja, da bedste". Om de ville ha' en T-shirt med minions på var næste spørgsmål - ja, men Julie ville ha' en prinsesse minions.
På Pintrest er der mange gratis mønstre til korsting eller til hama perler. De er godkendt og taget i brug.

Bamser med sløfer og slikkepind


Min søster forærede mig det babyfløjsstoffet med bamserne på. De to søde bamser blev forstørret. Prikket og overført til hvidt bommuld. Da sengesætte skulle gives til en dreng blev sløjferne broderet med lyseblå. Slikkepinden blev i rød og limegrøn for at sætte lidt kulør på. Har brugt kæde sting og en tråd DMC. Bamserne på hovedpuden er i oprindelig størrelse.

Larve


Cirkler i blå og grønne nuancer blev til dette kort. En skønne dag skal der også laves en lyserød larve. Dette kortet blev brugt til en barnedåb.

Små trekantspunge med hulsøm


Den hvide er broderet med dronningesting og foret med lyserødt stof samt monteret med en matchende lynlås.  Den forreste pung er i naturfarvet hør med kvadrat hulsøm og en blonde lynlås.

Broderede knapper



De to ænder kigger her på en blå knap broderet i korsting og en sort i Black Work. Tanken var at de hver især skal pynte på pude. Mangler nu at finde stoffet og tiden til at sy puderne.

Forårs stjerner


Hvem siger at stjerne kun er til jul...... jeg er vild med at flette stjerner og har prøvet af forskellige materialer, her er det centimetermål der er brugt. Der skal bruges 1½ ca. 2 meter til en stjerne. Den gule stjerne blev til efter en tur til Aarhus for et par år siden. Målebåndene til den grønne stjerne købte jeg hos den Lille Lade på messen i Middelfart. Stjerne er brugt som påske pynt.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...