tirsdag den 15. juli 2014

Skævt hjerte i Richeliu


Nu er jeg færdig med dette hjerte i Richeliu broderi. Da jeg i påsken var på besøg hos broderi Moderne købte jeg et broderi blad, hvor der var Richeliu mønster på hjerter, stjerne osv. De var dog noget avanceret, hvorfor jeg valgte at tegne dette hjerte, der er mere enkelt.

Sov dukke Lise



Nu kan dukke Lise sove godt og blødt. Rester fra Peter Plys betrækket blev til pude og dyne.
Liggeunderlaget er syet af resterne fra spencere mv. For nogle år siden var jeg til udstilling i Det røde pakhus - der er hver år udstilling af kunsthåndværkere i uge 33, der var en arbejdende stand med  Hanne Wellendorf, hvor hun viste denne teknik - et stykke bagside stof og pladevat som man så quilter ovenpå  - når bagside stoffet er fyldt ud mangler der kun kanter. Nemt, og der kan bruges mange små rester.

Betræk til voksen pude


Betræk til voksen pude var et must, da Julie har gjort krav på en af mor og fars hovedpuder. Heldigvis havde bedstemor stof med bamser og Peter Plys i gemmerne.

Bluse med vinger


En lille rest smalriflet fløjl blev til denne bluse med vingeærmer. Igen Minikrea spencer mønsteret med variation. Da Julie prøvede blusen mærkede hun på vingeærmerne og bedstefar måtte beundre hende. Hun ville ikke ha' den af, men desværre var den ikke helt færdig, så af måtte den. Så mon ikke den vækker gensyns glæde.

1- 2- 3 spencere




På trods af det dejlige varme vejr har jeg fundet tid til at sy .....tidlig morgen og sen aften. I dag har det været perfekt sy-vejr.
Minikrea's mønster har været i brug hele tre gange, super nem at sy. Stof, bånd, knapper fra lager blev inddraget. Hæklenålen og garnrester kom også i brug. De to stjerneknapper på det nederste billede er dog nyindkøbt hos www.butikmaria.dk  en perlebutik i Mogensgade i Viborg, men knapper var der også.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...