mandag den 31. marts 2014

Høns... høns og atter høns


Høns ... høns og atter høns, her er det hør viskestykker der har fået broderet en høne. En neutral og den anden med lidt farve og igen har jeg brugt kontursting.

Emma Gad .... gider du


Endnu et par viskerstykker med tekst. " Emma Gad .... gider du" var et forslag fra en af mine medkursister, da jeg en aften efterlyste tekst ..... super godt med lidt brainstorm. Det andet viskestykke fik teksten fra en at Sebastians sange.

søndag den 30. marts 2014

Sommerfugl på hjerte



Små stykker af Soluble Canvas kan også bruges. En almindelig body fra Name It får et lille pift med en sommerfugl

Mussepige på body




Jeg har tidligere broderet på t-shirt ved hjælp af Soluble Canavas, denne gang blev det en body med en lille musepige. Motivet er fra Labores del Hogar nr. 53. Der er mange skønne motiver/mønstre i dette blad.

Der er forår i min have


Der er forår i min have .... dejlig tid.

søndag den 23. marts 2014

Filt, broderi og knapper


Jeg har før vist den store grønne filtskål, nu har den fået selskab af en mindre også med lidt broderi og knapper.

lørdag den 22. marts 2014

Trillebør med blomster


En trillebør med blomster.... ja, men en lille trætrillebør fyldt med blomster i franskeknuder. Trillebøren er en træknap købt på Patchwork messen i Herning. Der var vildt mange knapper at vælge i mellem. Mit valg faldt på trillebøren og en kurv samt en urtepotte. Foltvilág Patcheork studio sælger knapperne og har følgende hjemmeside : www.foltvilag.hu  siden er på engelsk.

torsdag den 20. marts 2014

At " spise kirsebær.... "



At spise kirsebær med de store er der ikke tale om her. Jeg blev inspireret til dette broderi efter indkøb af Helene S. Lundbergs bog: Kreativ med knapper. To røde knapper, to grønne farver og to forskellige sting - stængler i kontursting og blade i kædesting. Hele herligheden blev monteret på en tændstikæske.
Det kan til tider være svært at anvende små broderier, men en tændstikæske er ret anvendelig.

Autumn Leaves


I vinterferien var vi en flok tøser på tur til Kølkær Hobby forretning og efter indtagelsen af frokosten i Herning storcenter gik tur til Stof og Stil. Her fandt jeg dette skønne stykke stof med tekst bla. Autumn Leaves. Det var oplagt at brodere konturene på bladene. Nogle er broderet i kanten og en af dem har jeg forskudt konturen. Teksten lagde også op til at der skulle broderes med gyldne farver. Mavebæltet på den gyldne pude har fået et stort blad med kædesting. Jeg er pænt vild med mavebælte ideen, da man ikke behøver at sy en ny pude.




Her er puderne vist enkeltvis... og ja de var også med på forårsudstillingen.

onsdag den 19. marts 2014

"Enkle huse"



Denne grønne pude var også med på forårsudstillingen. Enkle huse på rad og række i kontursting. Mønstret er fra Hendes Verden nr. 28 1993, hvor det er brugt på babysengesæt. Her har jeg valgt at brodere med grå på den grønne bund, men allerede nu pønser jeg på at brodere husene i turkis!!!

Hjerte med hulsøm


Dette hjerte er resultatet af at jeg ville se om det kunne lade sig gøre at sy hulsøm i en figur. Jeg valgte hjerte og begyndte at trække tråde ud, men stoppede halvvejs i hjertet, da det måske ville blive vanskelig med de lange tråde - ville de hænge eller hvad! Og det viste sig at være en god ide, da det var meget løst. Resten af hjerte blev udfyldt med gobelinsting, dette var Mette Danielsens ide. Mette foreslog også at den gammelrosa farve. Fanske knuder rundt om hele hjertet skjuler hæftningen. Nu er der kun tilbage at montere hjertet i et eller andet .... en skønne dag ved jeg det.

tirsdag den 18. marts 2014

Flere viskestykker med broderi




På broderikurset bad jeg de andre kursister at komme med forslag til tekst. Her er resultatet: CowParade og en ko med miliefleur og det limegrønne " Tør med mig" i kædesting. Jeg vil helst brodere tekst med kontursting, men her tænke jeg at nu skulle kædestingene også have en chance. Resultatet er ok, da den limegrønne farve er meget fremtrædende og anvendelsen af kædesting gør at teksten ikke drukner i alt det grønne.

mandag den 17. marts 2014

Viskestykker med tekst


Viskestykker med sang tekster: Åh at være en høne og hønsefødder og ...., sange de fleste kan fortsættelsen af har jeg broderet på viskestykker med høns på. De var her i weekenden været med på Skolen for kreativ fritids forårsmesse. De ceriserøde har fået limegrøn tekst og de limegrønne er broderet med ceriserød.

tirsdag den 11. marts 2014

Tid til inspiration



Trænger du til inspiration er der i den kommende weekend forårs udstilling på Skolen for kreativ fritid i Viborg.
Der vil i lokalet med broderi og glas være kursister der arbejder med et projekt. Jeg er der søndag mellem 11 og 13. Måske ses vi.

søndag den 2. marts 2014

Gaveæske og kort


Fik i februar en bestilling på en gaveæske, der skal bruges d. 2. marts .... havde masser af tid, men hvor blev tiden af ??? Så nu skulle det være. Forårsgrønt karton blev monteret med lyseblå papir fra Søsterene Grene og ja, da jeg nu var i gang blev det også til et kort. Nu er både æske og kort afleveret.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...