onsdag den 31. december 2014

Upcykel stjerne


Jeg har pillet en gammel salmebog med pergament sider fra hinanden for at lave denne stjerne.
Der er en vejledning i Skals Kalenderen 2011- Youtube er også en mulighed.

tirsdag den 30. december 2014

"Modern quilt" puder


Puder i min udgave af "Modern quilt". Stoffet er købt hos Kræmmerhuset i Aars. Skal bruge som værtinde gave.

Viskestykke med træer


Et juleviskestykke med tre hvide juletræer. De to af dem er broderet med konturstig og et med kædesting.... sådan lige for variationens skyld.

Serviet - Whitework



Den første ud af fire servietter i Whitework er færdige. Det er min plan, at der skal være forskellige motiver på servietterne.

fredag den 26. december 2014

Flettede stjerner



Endelig fandt jeg på http://femthe.blogspot.dk/ en DIY på disse fine luftige stjerner. Jeg måtte staks i gang med gavebånd, havde ikke noget hvidt, men sølv var også ok, blev jeg enig med mig selv om. Disse to blev til en lille ekstra julegave. Så nu må jeg i gang med nogle flere til mit eget juletræ, men det gør ikke spor, da jeg elsker at flette stjerner.

Serviet med træer




I sommers besøgte jeg den nye genbrugsbutik på Marsk Stigsvej i Viborg, fandt nogle servietter til den store sum af 4 kroner pr. stk. Haps, de måtte med hjem. Nu er den ene forsynet med tre træer broderet med mine favorit sting - kædesting og kontursting. Og ja, den grønne farve er også en af favoritterne.
Nu er jeg indehaver af et "brødstykke" til julebagværk. Jeg kalder det et brødstykke, da brødet er bagt og klar til at servere for gæster - modsat hævestykke.  Jeg er så heldig at ha' tre servietter mere på lager.

Stjernetræ


Det er meget få julekort jeg har haft tid til at lave i år, dette er et af dem. Meget enkelt - en side fra en gammel højskolesangbog, trekanter og et par klip med stjernepunch.

fredag den 5. december 2014

Juledekoration med blomster

 

Her har jeg fundet opsats med bølgekanten frem og lavet en dekoration, hvor der er brugt blomster i stedet for sløjfer. For at holde liv i blomsterne har jeg sat plastikrør fra orkide-dekoration ( gemt i mange, mange år). Blomsterdekoratører og andet godt folk kan nok påpege et par fejl, men det var sådan den blev.

Juledekorationer 2014


Så blev det igen tid til at lave juledekorationer til arbejdspladsen. Kugler, kogler, silkefyr, blød og batteri fyrfadslys i en skøn blanding. Lidt af et sats, men de blev heldigvis godt modtaget.

Blackwork


Dette er endnu en prøve. Jeg købte nogle meter af dette aidia stof og derfor må jeg prøve mig frem med, hvad der kan broderes på det. Om der skal broders en dug eller et hav af puder og brødservietter ... tjah!!! Måske skal der nogle flere prøvet til.

Nålemappe


To nålemapper er nu færdig monteret. Den blå er lige ud af lande vejen, hvorimod jeg forsøgte at shine den anden op med lidt broderi og en lille hjerteknap. Mønstret er fra Den lille lade. De kommer nu i kassen " værtindegaver".

Julesokker




Julesokken til Julie og Mikkel blev færdig til 1. december og gaverne var også pakket ind.
Sokkerne er en kombination at patchwork og broderi. Panelstoffet er købt på kreamessen i Viborg. Det flotte røde stof med de grønne prikker er fra Kræmmerhuset i Aars.

onsdag den 29. oktober 2014

Måske de sidste Dahlia



Der er varslet nattefrost og jeg måtte ud og klippe nogle/mange Dahlia. Jeg har hele sommeren nydt at kunne klippe den ene flotte buket efter den anden.

Foldede juletræer


Jeg er kommet på pinterest og på http://www.pinterest.com/source/krokotak.com/ fandt jeg en DIY på disse juletræer. Jeg måtte straks afprøve DIY'en og valgte at bruge gammelt nodepapir, men alt papir kan bruges. Rimelig nem at folde.

Æske ..... inspirationsdag på Skals


Lørdag d. 25. oktober jeg på "Skals" til inspirationsdag. Jeg var på æskeholdet, hvor vi skulle lave en æske med plexilåg. Louise Lerche medbragte udskåret pap, plexilåg og flot papir. Der blev arbejdet koncentreret for at få æsken færdig. Hele dagen blev vi serviceret med kage og dejlig mad. Absolut en dag hvor man får boostet kreativiteten.

Fart på



Når man er 4 år og vild med biler er det rart, at bedstemor har stof på lager til en T-shirt. Et par bukser blev det også til med ekstra ben længde når nu symaskinen var startet op.

fredag den 24. oktober 2014

Indpakning af gavekort


Et gavekort kan være en svær størrelse at komme med som gave. Her har jeg forsøgt at gøre en flad pakke lidt mere spændende. Papiret er indkøbt i Fakta eller Netto for flere år siden.

90 og pipfugl



Et kort til min far der rundede de 90 år og et kort til en jubilar der arbejder med børn.
Til begge kort er der brugt noget nyt og noget gammelt.

fredag den 17. oktober 2014

Lime.... broderet på et viskestykke


En limefrugt er broderet på et viskestykke. Idéen er den Japanske bog med drengen  (uden på). I bogen er der ikke broderet en hel limefrugt. Måske skal det næste viskestykke være med en citron eller appelsin eller .......?  Kædesting og kontursting hører til mine ynglings sting - meget anvendelig, nemme og så går det fremad.

tirsdag den 14. oktober 2014

Juletræer


For en gangs skyld er jeg lidt i god tid med julepynten. Mønstret til disse juletræer er købt på Patchwork messen i Odense hos " Sorø sy og rens". Stoffet er fra lageret, jeg kan dog huske, at det prikket er købt hos "Den lille lade", da min søster og jeg var på vores årlige udflugt. Sorø sy og rens har en meget spændende og inspirerende hjemmeside: http://syogrens.dk/ .

Hjerte i sammentrækssyning


Stærkt inspireret af udstillingen på Skals har jeg broderet dette hjerte.

Vimpler




Jeg har været i gang med at sy vimpler til børnebørnes værelse. På de "tøsede" har jeg forsøgt mig med T-shirt transphers. Motivet er ikke så tydeligt .... hvid baggrund havde nok været bedre, men nu er det sådan de er. På billedet kan jeg se, at jeg ikke har været for ivrig med strygejernet .... pyt.

onsdag den 8. oktober 2014

Strut skørt


Måske ikke helt strut skørt som i gamle dage .... men så etage nederdel med ribkant, super nem og hurtig at sy. Det blive nok ikke sidste gang jeg forsøger med denne model, men nu må jeg afvente barnebarnets dom, om prinseses siger "dur" eller "dur ikke".

mandag den 29. september 2014

Hæklerier ...


Denne skønne bog:" Hæklerier i det grønne" fik jeg i fødselsdagsgave, selvfølgelig måtte jeg straks prøve en af opskrifterne ........ men desværre er jeg ikke kommet længere ..... men en skønne dag.....

Dino - pude


Dette skønne stykke stof købte jeg, da der var Patchwork træf i Odense. Mikkel der er vild med dinoer skal selvfølge have et pudebetræk.

Ballonbolde


På husflidsmessen i Viborg købte jeg hos Bøgelund Patchwork  mønster til disse ballonbolde. Jeg har syet dem på symaskine, men de kan også syes over pap. En nem måde at bruge rester.

Corsage


Min svigerinde ønskede et tilskud til en ny symaskine, derfor dette kort med en corsage med skørt.
Denne gang var det på Youtube.com der havde en video, desværre kan jeg ikke finde video igen ......øv.

Tørklæde


Her er mit bud på et tørklæde syet af 3 FQ. Super nemt at sy ... Google tørklæde af 3 FQ og straks poppede en DIY video op. Ingen undskyldning for ikke at have et matchende tørklæde.

onsdag den 20. august 2014

Prikker


Da sidste forsøg med brødbakkeserviet gik "lidt i vasken" måtte jeg i gang igen. Denne gang valgte jeg at sy 4 stykker prikket stof sammen. Denne gang havde jeg det rette volumevlies hjemme. Quilte servietten ved at sy rundt og rundt og rundt ......osv.

Træmand


Fødselsdagskort til en herre, der har trædrejning som hobby.

Dredsen plate


Jeg ville lave en brødbakkeserviet i patchwork og jeg besluttede at der skulle forsøge med en Dredsen plate ... frem med Anne-Pia Godske Rasmussen's Flowerpower patchwork bog. Go' forklaring og nem, men det bliver snarere til en dækserviet, da fruen ikke havde det rette volumevlies på lager. Nå, men pyt.

fredag den 1. august 2014

Tøj til Baby Born

 Kjole med vingeærmer og hæklet krave i hvid og cerise.
 Blonde bluse og gamacher
 Blonde bluse og nederdel i broderi Angles ( gammel køkkengardin)  
 Blonde bluse og strømpebuks
 Blonde blusen igen og med små blonde trusser med ben
 Har fået dette spændende garn foræret, hvilket var oplagt til en poncho
Endnu en kjole med vingeærmer og små mamelukker  



T-shirt, gamacher, strømper og benvarmere

Julies Baby Born havde ikke så meget som en klud at ta' på, det måtte bedstemor gøre noget ved. Jeg måtte på biblioteket og låne bøger. Kom hjem med god stak blandt andet tre stk. af Pia Godske Rasmussen. Frem med stof, blonder og garn. Symaskinen har snurret lystigt om morgenen, senere på dagen siesta på terrassen med hæklenål eller strikkepinde. Skulle måske overveje at sy et par bluser mere.

Forklæde


En værtindegave måtte jeg ha' med, da vi skulle på weekend. Heldigvis havde jeg dagen før købt dette forklæde på udsalg.  Små to timer med tråd og nål hjalp på det. Ideen med ægget omkring ordet ægge kom da jeg var på vej i seng. Frem med nål og tråd igen næste dag .... det var nu ikke langt væk. Modtageren blev glad.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...