lørdag den 31. august 2013

Endnu en Twister/Squaredance



Efter at ha' Googlet twister og squaredance modeller, kom tanken at jeg selv måtte lave et mønster.
Frem med korstingsmønstre, der blev talt og tegnet. Det blev mønstret af en sut som jeg gav mig i kast med og her er resultatet.

lørdag den 24. august 2013

Det kan nåes ... 1 dag tilbage

Træf 2013
Jeg kan varmt anbefale en tur til Patchwork træf 2013 i Herning.
Utrolig mange flotte tæpper var udstillet.
Patchworkbutikker med flot udvalg.
Min søster og jeg fik hele dagen til at gå med udbud som " neeej se", "det er bare flot", " quitti" og ja så luftede vi også  dankortet.

lørdag den 17. august 2013

Knap de´ knap



Købte på udsalg denne brune trøje med brune knapper. Lidt kedeligt - der skulle ændres eller tilføjes et eller andet. Hos vores lokale garnbutik " Mohairbutikken" - har blandt andet Karen Noe garn, fandt jeg disse skønne knapper i mine farver. Nu er der liv over kluden - kan styles med forskellige tørklæder eller brocher.

fredag den 16. august 2013

Demo stof-kort




Under rengøring af hytten fik jeg ideen til dette kort. Barnebarnet fyldet 1 år, og hun er vild med stofmærker og andet der kan bides i.
Forsiden prydes af et 1 tal, på side 2 en flagranke og flagene er dobbelte, en pakke med båndløkker pryder side 3 og sidste side fik et hjerte med elastikstrop. Alt er sik-sakket på for holdbarhedens og nemhedens skyld. For at stive den af er der Veladon ( eller hvad det nu hedder) mellem sidderne. Jeg har kaldt kortet en demomodel, da alt ikke er helt lige .. osv.. Herefter  blev gulvvask klaret, aftenmaden blev udsat lidt, men er nu også overstået.

tirsdag den 13. august 2013

Genbrugs tørklæde


I et gammelt Hendes verden fandt jeg en blogadressen http://www.binemor.blogspot.dk, den måtte jeg lige tjekke. Spændende blog, her var bla. en DIY http://www.mrkate.com/2011/11/17/diy-upcycled-t-shirt-scarf/ på dette tørklæde. Det skulle jeg selvfølgelig prøve. En gammel t-shirt måtte lade livet og blev klippet i strimler og samlet med lidt tyl, da jeg ikke havde sort læder. Nu er det bare et spørgsmål om hvormange t-shirts der må lade livet til fordel for et tørklæde.

søndag den 11. august 2013

Uge 33 - Kunsthåndværk

Hvert år i uge 33 udstiller adskillige kunsthåndværkere deres kunst/kreativiteter i det Rødepakhus på havnen i Hobro. Der er strik, patchwork, keramik, glas, smykker og meget mere. Udstillingen er åben hele uge 33 - onsdag er åbent fra kl. 13 - 22. Der er hver dag arbejdende værksteder med forskellinge kunsthåndværkere. Absolut et besøg værd.

fredag den 9. august 2013

X-Bloks


 

Den ny indkøbte X- Blocks mini 7,5 ruler eller skulle straks prøves af.  Tre stykker stof blev skåret ud og syet sammen. På med firkanten, skar 4 stk ud og så skulle de samles.... de er ikke syet sammen endnu, det kommer senere.   Om det skal være den orange eller gule der skal danne stjernen ... jah!
Blokkens navn er " Wish Upon a Star. Det må jeg arbejde videre med en anden dag, lige pt. er jeg igang med endnu en Twister.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...